Min interesse for fotografi startede da jeg var 8 år, hvor jeg fik et lommekamera. Senere købte jeg et bedre kamera for nogle af mine konfirmationspenge. Jeg brugte kameraet indtil min 18-års fødselsdag, hvor jeg fik mit første spejlreflekskamera. Det var som at komme ind i en hel anden verden. Da oplevede jeg hvad sådan et kamera kunne & der startede min interesse for alvor. Mange ønskede, at jeg tog portrætter af dem & jeg fik ros for min måde at fotografere mennesker & natur på. Da jeg var omkring 23 år købte jeg mit første digitale kamera. Det gav en stor frihed, at man ikke skulle tænke på film mere, men bare kunne indlæse billederne direkte i computeren & eksperimentere & redigere med dem. 3 år senere købte jeg så et digitalt spejlreflekskamera med diverse tilbehør. Jeg er mest glad for at fotografere i naturen, fordi der er så mange muligheder for at være kreativ både under fotograferingen & senere i efterbehandlingen. Jeg tager også portrætter & derudover stiller jeg gerne op som fotograf hos familie, venner og andre, der har brug for at få foreviget deres mærkedage. Desuden arbejder jeg også en del med kunstfoto med forskellige teknikker. Jeg har også altid været glad for former og farver hvilket kommer til udtryk i mine malerier, som I kan se under menuen "Malerier"
Janus Holmgaard